Kirsten-SlotsKirsten Slots

Indehaver af Kreativ Yoga

Mail:

kirsten@yogaworkshop.dk
Tlf: 3254 7651 fastnet, ikke sms
www.yogaworkshop.dk

 

Yoga handler for mig om at blive glad og fri i krop og sjæl. Min yogaundervisning er en smeltedigel af alt hvad jeg har lært de sidste 30 år indenfor yoga, meditation, bevidsthed, krop-psyke sammenhæng og alternativ behandling.  Ud fra Mindfulness tilgang guider jeg til et større nærvær i kroppen. Når du ER i din krop kan du få en pause fra tankerne. Yoga er for mig en fantastisk og enkel vej til at gøre dig fri af begrænsende indstillinger og vaner, så du kan leve livet mere fuldt.

Min store interesse er Yoga Therapy, kunsten at forebygge og helbrede sygdom med yogaøvelser. Derfor har jeg i min undervisning særligt fokus på den enkelte deltager, og programmet bliver tilpasset for eksempel stress, skuldre-nakke spændinger, lyske eller rygsmerter. Jeg vægter en tryg atmosfære med præcise instruktioner, kreativitet, omhu og en afslappet stemning med plads til et grin. ALLE er velkomne. Mit ønske er at hjælpe dig til større kropsbevidsthed, og dermed kontakt til kroppens egne helbredende kræfter.

Baggrund: Jeg startede som elev hos Aase Kristensen i 1984 og det er min store glæde at føre Aases livsværk: Kreativ Yoga videre. Siden 1996 har jeg videreuddannet mig indenfor mindfulness, yoga og ayurveda på årlige studieture i Indien og hos Thich Nhat Hanh, Plumvillage, Frankrig. Jeg har 10 års erfaring med intensivt shamanistisk arbejde v. Jonathan Horwitz. De sidste tre år har jeg uddannet mig hos Charles Lambrou indenfor SE Trauma-Healing og andre helbredende metoder, som på nænsom måde kan aktivere kroppens og nervesystemets selvhelbredende kræfter